Indvielse af Smøltårnet 20. juli 2017 Den 20.07.2017 var der så indvielse af "Smøltårnet" i fint vejr og utrolig mange fremmødte 55- 60 stk. Nogle var inviteret og andre af interesse. Mange havde gaver med, den fineste var vel nok et rustfri skilt, med teksten: SMØLTÅRNET d.20.07.2017 fra Skelde, Dynt, Gammelgab landsbylaug. Det var dejligt at se så mange, hvilket også bekræfter os i, at det er et godt projekt, Allerede dagen inden åbningen er der skrevet i gæstebogen af et tysk, et schweizisk og et dansk par. Der blev budt velkommen af Ingebeth, og vi sang Smølsangen, hvilket vakte en del opmærksomhed, at vi også havde sådan én! Vores lokalpolitiker Erik Lorentsen holdt en fin åbningstale for tårnet, hvorefter han klippede den røde snor. Herefter blev der råbt hurra og snakket, skålet og hygget i et par timer.
Tryk på et af billederne, så kører der et “slideshow” med billederne i stor størrelse.